Jord til bord indlæg 5: Mad i Römertopf (gruppedel 1)

Til gruppedelen har vi tænkt os, at lave mad på en gammel måde, der er integreret i det moderne  køkken. Denne mulighed har vi til dels fundet i form af en stegeso (Römertopf).

Historisk set er den blevet opfundet i 1966 af Eduard Bay i Westerwald, der kaldte sin opfindelse Römertopf, på grund af at tyskernes favoriserede rejsemål i den tid var Italien. Men ligeså stor anddel i navnet havde kendsgerningen, at romerne allerede havde brugt lufttætte lerfade til at koge med. Allerede i 1975 blev der produceret den timillionste Römertopf.

Princippet er, at stegesoen bliver vandet i 10-30 minutter, inden den sættes i den kolde (!) ovn og under kogningen (1,5-2 timer) afgiver vandet til ingedienserne. På den måde udtørrer maden ikke. Den samme effekt får man, hvis man pakker maden ind i frisk ler, våde aviser, saltdej eller salt, der alle afgiver, hhv holder, fugten til/i maden.

I gruppen har vi valgt at opdele madlavningen i 4 forskellige, dog samhørende, dele, hvor vi ikke absolut har grøntsager, mm i fokus, som man havde i regionen i gamle tider, men den tilgang, at man altid brugte det, som man havde liggende. Alt blev brugt og derfor bruger vi også grøntsager, som man måske ikke havde tilgang til før i tiden

Jeg fik opgaven at lave grøntsagerne i Römertopf. Mia laver kød (Römertopf) og desserten, mens Dirk laver brødtallerkener.

Målgruppen er ret spredt, men jeg ville sige, at man allerede kan starte med de yngste i børnehaven, hvorefter der ingen aldersgrænse er sat som grænse opefter.

Jord til bord indlæg 4: Kærne smør (del2)

Iaftes har jeg så fundet den sure fløde frem fra køleskabet igen. Det har nu haft 48 timer med stuetemperatur (ca. 22°C) og ca 1 døgn i køleskabet (ca. 7°C).

Nu har jeg også fundet ud af, hvorfor det skulle stå så længe. Der findes 2 forskellige slags smør. Den ene laves af normal fløde (den oprindelige smør), på tysk kaldes den Süßrahmbutter. Jeg fandt desværre ingen oversættelse, men det er den der opstår, når børnene pisker fløden for længe. Den anden er den jeg har lavet og giver ægte kærnemælk efter fuldendt kærneproces. Denne kaldes Sauerrahmbutter på tysk og kaldes cremefraichesmør på dansk, i hvert fald ifølge ordbogen ;)

Jeg startede med at tage alt frem, som jeg mente jeg skulle bruge:

Jord til bord indlæg 3: Kærne smør (del1)

Idag skal jeg igang med at kærne smør. Det var i hvertfald tanken. Men så læste jeg, at fløden skal stå og syrne sammen med kærnemælken mindst 24-48 timer... Øv!

Så det bliver kun forberedelse til selve kærneprocessen ;)

Ingedienserne samt redskaberne er klar:

Jord til bord indlæg 2: Jogurt den anden

Igår aftes har jeg så overvundet mig selv til at prøve at lave jogurt engang til.

Fremgangsmåden var den samme med 2 små ændringer. Som første har jeg denne gang haft jogurtkulturen direkte med i gryden under opvarmningen og har været meget påpasselig med ikke at varme blandingen for meget. Derfor har jeg rørt rundt med termometeret...

Og for det andet har jeg lavet flere små portioner istedet for en stor.

Jord til Bord indlæg 1: Jogurt

Igår aftes har jeg prøvet på at fremstille jogurt selv.

På nettet har jeg læst mig frem til, at man på 1 liter mælk bruger ca 1 lille bæger jogurt (ca. 120 g). Den burde være med levende bakteriekulturer.

Jeg fandt 2 metoder til at afprøve, en med varmedunk og tæppe og en med min mors gamle elektriske  jogurtmaker fra 1985 ;)