Dyreholdopgave indlæg 8: Status uge 3

Da jeg kiggede på regnormene idag, bevægede sig pludselig noget rimelig hurtigt under bladene... Da jeg kiggede nærmere var det en regnorm, der „susede“ afsted. Den brugte knap 6-8 sekunder fra den ene ende af terrariet til dden anden (både over og under jorden). Men det mest interessante var, at der, hvor den kom op igen, var der (endelig!!) begyndt på at trække et blad med ned i jorden. Og det så ud som om den ledte efter nye blade. Jeg vil lige holde øje med de blade en uge mere, inden jeg overvejer, at lægge lidt andet mad til dem.

De fik lidt vand igen idag. Da jeg fangede dem, fik jeg yderligere tappet en flaske regnvand, som de får noget af alle 2-3 dage.

Her er det „stående“ blad

Dyreholdsopgave indlæg 7: Regnormen Victor

Her en lille Youtube-video jeg fandt, da jeg ledte efter fakta om regnorme :)

Dyreholdopgave indlæg 6: Status uge 2

Her kommer statusbilleder fra mit dyrehold.

Regnormene er stadig aktive :)

Der var ikke så meget aktivitet på den ene side...

Dyreholdopgave indlæg 5: Status uge 1

Her et par billeder, hvordan regnormene arbejder.

Jeg skal lige finde ud af, hvordan jeg kan tage billeder uden at jeg spejler mig selv for meget i acrylglasset :)

Dyreholdsopgave indlæg 4: Regnormene flytter ind

Denne weekend gik jeg på regnormejagt med børnene. De var velmotiverede, men de turde ikke at tage dem uden handsker ;)

 

Min nevø (2 år) så, at min datter (3 år) havde den i hånden (med handsker) og ville absolut også holde en. Men han havde ingen handsker på og da den bevægede sig blev han så skrækslagen, at han holdt sig langt væg fra regnormene fremover :)

Jeg var lidt bange for, at det skulle være for sent at „fange“ nogle regnorm pga. kulden, men vi fandt da en del.

Dyreholdsopgave indlæg 3: Fakta om regnormen

Regnormen er et flittigt nyttedyr. Den er mest aktiv om foråret, hvor den parrer sig. Den  er tvekønnet og bliver kønsmoden efter ca. 1 år, hvor der så dannes en fortykkelse på ormen (clitellum). Under parringen forbindes deres clitellum med en masse slim og de udbytter sædpakker. Dernæst går de hver sin vej og lægger æg.

I en kubikmeter jord er der ca 900 meter regnormegange. På den måde lufter de jorden, sørger for gasudbytningen, samt at vandet nemmere kan optages og afløbe i jorden. Så de er med til at forebygge oversvømmelser, erosion og fortætning. Samtidig er deres med slim og ekskrementer fyldte gange en naturlig ventilation, gødning og kanalsystem til planter og planternes rødder. Alt efter beliggenhed bliver der omsat mellem 6 og 9 tons organisk substans per hektar jord, hvoraf der bliver produceret omkring 40 til 100 tons frugtbar regnormeekskrementer.

Nu i den kolde årstid trækker ormene sig tilbage i dybere jordlag, hvor de overvintrer frostperioden i en form for dvale, i hvilken den også befinder sig under de tørre sommermåneder. Til gengæld er den mest aktiv om for- og efteråret, hvor den producerer humus i op til halvdelen af sin egen kropsvægt (alt efter art er det mellem 0,4 og 24 gram).

I en sund jordbund lever op til 120-140 regnorme i 1 m². Hvis vi taler om intensiv landbrug kan det endda være op til 250-500 orme. I sur jord lever derimod kun 10-15 eksemplarer.

Regnormen er opbygget af segmenter, hvor for- og bagenden i første omgang ser identisk ud. Derfor bliver det ofte antaget, at der kommer to nye orme, hvis man skærer en orm midt over. Men regenerationen er kun muligt fra det 40. segment af. Og på hovedet kan kun de første 4 segmenter regenereres fuldstændig. Under en sådan regeneration går regnormen i shocktilstand, som nogle rovdyr, fx muldvarpen, udnytter. De bider ormen i hovedet, hvorefter de bringer den til deres lager som levende forråd.

Regnormen har mange naturlige fjender, lige fra den mindste spidsmus til grævlingen. Men som altid er dens største fjende mennesket med dennes jordforsegling og intensivlandbrug. Under forårets landbrug er der op til 70% tab af regnorme og det sker ikke sjældent idag, at en mark er fuldstændig regnormefri som følge.

Der findes ca. 3000 arter i hele verden, hvoraf ca. 40 findes her til lands, både i vandet og helt op i bjergene. Navnet „regnorm“ kommer fra deres sære egenskab, at de kommer op til overfladen, når det regner. Selvom de kan overleve i vandet et stykke tid, fordi de ved iltmangel stiller om til anaerobisk ånding. Den største art ved navn „Giant Gipsland Earthworm“, der bliver 2-3 meter lang og har en diameter på hele 4 cm lever i den sydaustralske forbundsstat Viktoria, hvor man, pga. regnormens vigtighed for økosystemet, har bygget et museum i form af en regnorm.

Kilde: S-H Journal, udgave 46

Dyreholdsopgave indlæg 2: Et hjem til regnormene

Igår har jeg bygget et hjem til regnormene.

Det er en ramme med acrylglas på begge sider, hvor kommer et tyndt lag jord/sand/grus/mm imellem. Det er en forsøgsopbygning, som jeg kan huske fra skolen, da jeg var i 2. klasse.

Denne del af dyreholdsopgaven kan fint gennemføres med børn i alderen fra 5 år og opefter -> førskolebørn, SFO, mm! Derfor har jeg afprøvet den med min søn (6 år).

Materiale:

·      ca. 5 cm brede strimler af betonstøbeplader (de er mest holdbar)

·      rester af acrylglas, som jeg fandt i byggecenter

·      et par skruer

·      1 liste fra en gammel tremmerist (bøg) til fødder

·      sandpapir

 

Dyreholdsopgave indlæg 1: Regnorm

Vi har, som gruppe, valgt at arbejde med regnorm. Det gør vi for at se hvordan regnorm nedbryder organisk stof og forvandler det til muld. Igennem denne fremskridende forfaldsproces skulle småbørn (3-6 år), og her kommer vi så til vores målgruppe, se hvor vigtigt og nyttigt regnorm er for vores miljø. Vi vil dokumentere udviklingen igennem skrift og billeder og diskutere den pædagogiske anerkendende tilgang og de muligheder, som åbnes gennem en dyreholdsopgave og den tilgængelige litteratur.

Vi vil yderligere kigge på de nødvendige hygiejniske forhold og på de nødvendige love, man skal være opmærksom på.

Alle i gruppen har et regnormdyrhold og afprøver forskellige aktiviteter med dem.

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Zoologi/Ledorme_og_fløjlsdyr/regnorme