Dyreholdsopgave indlæg 3: Fakta om regnormen

Regnormen er et flittigt nyttedyr. Den er mest aktiv om foråret, hvor den parrer sig. Den  er tvekønnet og bliver kønsmoden efter ca. 1 år, hvor der så dannes en fortykkelse på ormen (clitellum). Under parringen forbindes deres clitellum med en masse slim og de udbytter sædpakker. Dernæst går de hver sin vej og lægger æg.

I en kubikmeter jord er der ca 900 meter regnormegange. På den måde lufter de jorden, sørger for gasudbytningen, samt at vandet nemmere kan optages og afløbe i jorden. Så de er med til at forebygge oversvømmelser, erosion og fortætning. Samtidig er deres med slim og ekskrementer fyldte gange en naturlig ventilation, gødning og kanalsystem til planter og planternes rødder. Alt efter beliggenhed bliver der omsat mellem 6 og 9 tons organisk substans per hektar jord, hvoraf der bliver produceret omkring 40 til 100 tons frugtbar regnormeekskrementer.

Nu i den kolde årstid trækker ormene sig tilbage i dybere jordlag, hvor de overvintrer frostperioden i en form for dvale, i hvilken den også befinder sig under de tørre sommermåneder. Til gengæld er den mest aktiv om for- og efteråret, hvor den producerer humus i op til halvdelen af sin egen kropsvægt (alt efter art er det mellem 0,4 og 24 gram).

I en sund jordbund lever op til 120-140 regnorme i 1 m². Hvis vi taler om intensiv landbrug kan det endda være op til 250-500 orme. I sur jord lever derimod kun 10-15 eksemplarer.

Regnormen er opbygget af segmenter, hvor for- og bagenden i første omgang ser identisk ud. Derfor bliver det ofte antaget, at der kommer to nye orme, hvis man skærer en orm midt over. Men regenerationen er kun muligt fra det 40. segment af. Og på hovedet kan kun de første 4 segmenter regenereres fuldstændig. Under en sådan regeneration går regnormen i shocktilstand, som nogle rovdyr, fx muldvarpen, udnytter. De bider ormen i hovedet, hvorefter de bringer den til deres lager som levende forråd.

Regnormen har mange naturlige fjender, lige fra den mindste spidsmus til grævlingen. Men som altid er dens største fjende mennesket med dennes jordforsegling og intensivlandbrug. Under forårets landbrug er der op til 70% tab af regnorme og det sker ikke sjældent idag, at en mark er fuldstændig regnormefri som følge.

Der findes ca. 3000 arter i hele verden, hvoraf ca. 40 findes her til lands, både i vandet og helt op i bjergene. Navnet „regnorm“ kommer fra deres sære egenskab, at de kommer op til overfladen, når det regner. Selvom de kan overleve i vandet et stykke tid, fordi de ved iltmangel stiller om til anaerobisk ånding. Den største art ved navn „Giant Gipsland Earthworm“, der bliver 2-3 meter lang og har en diameter på hele 4 cm lever i den sydaustralske forbundsstat Viktoria, hvor man, pga. regnormens vigtighed for økosystemet, har bygget et museum i form af en regnorm.

Kilde: S-H Journal, udgave 46