Udfordringsopgave indlæg 13: Dragen flyver

Her kommer så billeder af den flyvende drage :)
Dragen er ikke så stabil i skiftende vind, så hver gang vinden blev mindre, kom den ned igen. Men den flyver og når vinden er kraftig og vedblivende er den en stabil og dygtig flyver :)

 

 

Udfordringsopgave indlæg 12: Færdig monteret

Efter at have savet rundstave af bøg tilrette (12 stk á 45 cm og 6 stk á 90 cm) har jeg sat dragestellet sammen.

 

Udfordringsopgave indlæg 11: De resterende sejl

Idag har vi fundet tid til at farve de manglende 3 sejl :)

Min datter (3) tog sig af sejl nr. 2 og 3:

 

Udfordringsopgave indlæg 10: Sejl nr. 1 farvelægges

Idag har vi så farvelagt det første segl af dragen. Min søn ville gerne prøve med sine egne tuspenne. Jeg troede ikke, at de ville holde påTyvek, men det gjorde de sandelig (også under vandhanen^^).

Så vi forberedte både stempel og tus:

Udfordringsopgave indlæg 9: Tyveks struktur

Tilfældigvis kom jeg til at holde et af drageseglene ind i lyset. Pludselig var billedet af Tyvek ikke så akurat mere, men viste en helt ny struktur :)

 

Hvis man river Tyvek itu (hvad ikke er helt så nem!) ser man, at det består af masser af små fibre, der ligesom er filtet ind i hinanden

Udfordringsopgave indlæg 8: Syning af gange

Næste skridt i kæden er at sy gangene til rundstavene. Jeg har læst, at hvis man syer i Tyvek, så skal man helst holde en afstand mellem hullerne der svarer til ca 3,5 mm og opefter. Jeg har valgt 3,5mm.

Som man kan se på billedet holder Tyvek (som nævnt i indlæg 7) fint formen når det foldes

Udfordringsopgave indlæg 7: Model og udskæring

Så er det tid at gå igang med dragesejlet. Det kalder jeg det, om det hedder sådan regulær kan jeg ikke sige, men jeg mener at denne betegnelse passer bedst ;)

Først skal der bruges en model, så sejlene bliver ens (der skal ialt bruges 4 stk).

Modellen skærer jeg ud af tyk malerpap:

 

Udfordringsopgave indlæg 6: Forbindelsesstykker

For at kunne bygge tetraederdragen skal der bruges specielle forbindelsesstykker... Speciel er et problem i dette tilfælde, fordi der forlanges plastikslanger, der kan gå udover de 6mm rundstave. Jeg har været i 2 dragebutikker, der begge ikke havde slanger i den størrelse og heller ikke færdige forbindelsesstykker, der var brugbare. I Bauhaus havde de heller ikke noget, der kunne bruges. Til sidst har jeg kigget i en dyrebutik i håb om at der måske kunne findes noget i akvarieafdelingen... MEN NEJ!

Meeen jeg har tilfældigvis været hos restauranten med den „gyldne måge“, hvor de har sugerør i en bestemt størrelse ;)

Disse sugerør kunne lige passe til rundstavene... Men de er ikke holdbar nok i ubehandlet tilstand. Så jeg skar dem i de størrelser jeg skulle bruge...

Udfordringsopgave indlæg 5: 4-delt Tetraederdrage af plast

Pga at vejret var så dårligt idag har jeg haft tid til at prøve en ny metode til fremstilling af drager. Det er en tetraederdrage, der består af 4 enkelte små drager, der bliver sat sammen. Jeg har valgt at sætte dem fast sammen, så de ikke kan skilles ad igen.Det gode ved denne drageform er, at man kan fremstille den i en gruppe og sætte sammen til en (i princip) uendelig stor drage, den bliver bare kompliceret, alt efter hvor mange det er ;)

Materialet er igen noget som man nemt kan finde og som er billigt: sugerør, plastikfolie (indkøbspose), tape og sygarn.

Udfordringsopgave indlæg 4: Tetraederdrage af papir

Efter nærmere undersøgelse af bogen (se Udfordringsopgave indlæg 3) har jeg besluttet at dragen jeg vil sy i tyvek skal blive en Tetraederdrage. Det sjove ved denne form for drage er, at man kan sætte flere (af samme type) sammen til en større drage. Princippet stammer fra amerikaneren Alexander Graham Bell der gjorde brug af tetraederformen til at konstruere en flyvemaskine  (modellens navn: Cygnet) i 1907. For at opnå en konstruktion, der kunne bære motor + menneske satte han 3.400 tetraeder sammen (Kilde: „Drager i vinden“ af Lars Skibelund).

I samme træk beskrives i bogen en tetraederdrage, der kan laves af et stykke A4-papir og en forstivelse i form af et sugerør eller lignende.

Jeg har valgt at tegne skabelonen til dragen selv og skære den ud... Det er ikke så nemt og dermed måske ikke lige egnet til børnehavebørn ;)

Jeg tog en hobbykniv og et lineal til at skære dragen ud af papiret.

 

Leropgave indlæg 7: Efter 2. forglødning

De glaserede lerting er blevet bændt. Desværre blev skålen der var tænkt til raku-brænding brændt sammen med resten... Mette altså! ;)

Her min favorit, ildskålen, som min søn lavede:

 

Udfordringsopgave indlæg 3: Enkle papirdrager

Sidste uge har jeg fundet en super bog omkring drager „Drager i vinden“ af Lars Skibelund. Denne bog omfatter alt fra dragens historie over fysikeksperimenter og især det, at bygge drager selv.

For at komme ind i selve byggeprocessen har jeg i første omgang valgt at bygge papirdrager af et stykke A4-papir. På grund af den enkle metode med materiale, der ligger i alle institutioner, har jeg også tænkt mig, at lave et læringsmål til denne form af drager i min 3. praktik.

Jeg røber her ikke selve målene og fremstillingen, men tager til gengæld materiale med på fredag. Så kan vi måske afprøve det på vores friluftstur... ;)

Der er beskrevet 3 slags A4-drager i bogen, hvoraf 2 har en forstærkning i form af et sugerør eller lignende (jeg brugte sugerør og en lille bagepind).

Så her bare nogle indtryk:

Den første kaldes „Jetjageren“ og er uden forstærkning

 

Udfordringsopgave indlæg 2: Lidt dragehistorie

Drager er mystiske dyr, som menneskene altid har været optaget af. Idag bruges de som symboler for mange forskellige  ting (medicin, militær, logoer, mm). Men som flyvende drager af papir, plastik, dug, mm blev de første gang brugt i kina ca. 1000-500 f.Kr., hvor en bonde tilfældigt opdagede princippet, efter hvilket drager bygges endnu idag. Vinden pustede hans hat af hovedet, der tilfældigvis var bundet til en silketråd, netop for at sikre den. Da linen strammede og vinden fik ordentlig fat, fór hatten op i himlen (blot en af mange historier omkring dragernes opfindelse).

Under tiden blev drager brugt til mange forskellige formål (transport, til at trække vogne/skibe, fiske, militærstrategisk og mange flere...). Ud fra alle de forskellige udviklingsgrene fandt dragen også vejen ind i de private hjem, som blandt andet legetøj.

Specielt interessant synes jeg personligt er kampdragerne. Denne form for drage er kendt på hele verden, men speciel i Indien har den en særlig stilling. Der finder man den som en slags nationalsport, hvor hele byer (uanset størrelse) på bestemte dage udfægter dragekampe. Her er det små kvadratiske drager, der nemt kan fremstilles, som kæmper med hjælp af en line, der er smurt ind i glaspulver, om at skære de andre drager løs, så de falder fra himlen. Denne form for drage er en af de få, der kan styres med bare en enkelt line. Denne type bliver nok en af de første jeg prøver :)

Kilde: Skibelund, Lars (2005): Drager i vinden

Leropgave indlæg 6: Glasering på seminaret

På seminaret i weekenden havde vi mulighed for at glasere voers lerting. Mette vil så brænde dem løbende.

Glasuren skulle røres op, så bundfaldet blev opløst, hhv fordelt, i vandet. Her var det udslaggivende, at der blev overholdt et bestemt flydetal, der tilhørte de forskellige glasurer. Det ligger normalt på ca 40-55 og måles med en flydetalsmåler.

Biotop 6 opgave indlæg 8: En anderledes vandmølle

Dette indlæg er planlægningen til eksperimentet. Desværre har jeg ikke nået at gennemføre det endnu, men jeg prøver at nå det i løbet af ugen :)I dette eksperiment vil vi afprøve vandkraft på en lidt anderledes vandmølle.

Vi skal bruge:

1 plastikbæger

vand

1 bor eller lignende i tykkelse af sugerør

4 sugerør

Måske lidt modelervoks

Nål og lidt tråd

1 skål

Først skærer vi sugerørene, så vi har 4 ligelange med den bøgelige del i midten.

Som næste borer vi 4 huller i siderne helt i bunden af plastikbægeret (en i hver verdensretning, hvad var det nu de hed?), hvor vi efterfølgende sætter sugerørene ind og tætner med modelervoks.

Som sidste prikker vi 3 huller oppe i bægerkanten, så vi kan sætte tråd i den og hænge den op i denne.

Når vi nu hælder vand i bægeret vil det trækkes ud igennem sugerørene, der igennem udstøddet sætter bægeret i bevægelse.

Hvad sker der?

Tyngdekraften trækker vandet ud igennem sugerørene, der fungerer som dyse og sætter bægeret i bevægelse pga flyderetningen af vandet. Vandet skubber bægeret rundt.

Eller er det sugerørene der trækker sig fremad i vandet? ;)

Biotop 6 opgave indlæg 7: Synlige lydbølger

Dette ekperiment er meget svært, så børnene har nok brug for en ordentlig portion hjælp, kun børnene? ;)

Vi skal bruge:

1 paprør (jeg tog en dåse, fordi jeg ikke stoler på paprullens stabilitet...)

1 stk luftballon

1 stk Alufolie

Lommelygte

Gummibånd

 

Biotop 6 opgave indlæg 6: En raket

Dette forsøg bygger på at fremstille CO₂-gas i en lille dåse.Vi skal bruge:

Bagepulver

Eddike

1 dåse, som man før i tiden har puttet sammenrullede film fra kameraet i

Leropgave indlæg 5: Hjemmedel afsluttet

I fredags var jeg i Aabenraa og har afleveret de sidste stykker jeg har lavet i ler.

Desværre skete der en ulykke... Jeg havde min datter (3) med ud til UCSyd, der absolut ville kigge i papkassen med lertingene. Da hun ikke kunne få den ud af kurven, rev hun med fuld kraft og smed den dermed ned på gulvet. resultatet var at de fleste ting gik istykker...

På grund af tidsmangel må jeg nøjes med det der har overlevet.

Men som nævnt tidligere, så synes jeg ikke, at jeg kunne trække meget positivt ud af lerarbejdet. Fra barndommen husker jeg, at det var vildt sjovt (1.-4. klasse), men dengang var der den perfektionistiske side nok ikke så stor som idag...

Der findes så mange kreative muligheder til arbejdet med børn, at jeg ikke er ked af at droppe leraktiviteten for fremtiden, undtagen måske delen med julepynt, der synes at være obligatorisk i børnehaverne ;)

Nu er jeg spændt på, om det videre arbejde med de færdig brændte ting kan give en lidt mere positiv erfaring :)

Jord til bord indlæg 5: Mad i Römertopf (gruppedel 1)

Til gruppedelen har vi tænkt os, at lave mad på en gammel måde, der er integreret i det moderne  køkken. Denne mulighed har vi til dels fundet i form af en stegeso (Römertopf).

Historisk set er den blevet opfundet i 1966 af Eduard Bay i Westerwald, der kaldte sin opfindelse Römertopf, på grund af at tyskernes favoriserede rejsemål i den tid var Italien. Men ligeså stor anddel i navnet havde kendsgerningen, at romerne allerede havde brugt lufttætte lerfade til at koge med. Allerede i 1975 blev der produceret den timillionste Römertopf.

Princippet er, at stegesoen bliver vandet i 10-30 minutter, inden den sættes i den kolde (!) ovn og under kogningen (1,5-2 timer) afgiver vandet til ingedienserne. På den måde udtørrer maden ikke. Den samme effekt får man, hvis man pakker maden ind i frisk ler, våde aviser, saltdej eller salt, der alle afgiver, hhv holder, fugten til/i maden.

I gruppen har vi valgt at opdele madlavningen i 4 forskellige, dog samhørende, dele, hvor vi ikke absolut har grøntsager, mm i fokus, som man havde i regionen i gamle tider, men den tilgang, at man altid brugte det, som man havde liggende. Alt blev brugt og derfor bruger vi også grøntsager, som man måske ikke havde tilgang til før i tiden

Jeg fik opgaven at lave grøntsagerne i Römertopf. Mia laver kød (Römertopf) og desserten, mens Dirk laver brødtallerkener.

Målgruppen er ret spredt, men jeg ville sige, at man allerede kan starte med de yngste i børnehaven, hvorefter der ingen aldersgrænse er sat som grænse opefter.

Jord til bord indlæg 4: Kærne smør (del2)

Iaftes har jeg så fundet den sure fløde frem fra køleskabet igen. Det har nu haft 48 timer med stuetemperatur (ca. 22°C) og ca 1 døgn i køleskabet (ca. 7°C).

Nu har jeg også fundet ud af, hvorfor det skulle stå så længe. Der findes 2 forskellige slags smør. Den ene laves af normal fløde (den oprindelige smør), på tysk kaldes den Süßrahmbutter. Jeg fandt desværre ingen oversættelse, men det er den der opstår, når børnene pisker fløden for længe. Den anden er den jeg har lavet og giver ægte kærnemælk efter fuldendt kærneproces. Denne kaldes Sauerrahmbutter på tysk og kaldes cremefraichesmør på dansk, i hvert fald ifølge ordbogen ;)

Jeg startede med at tage alt frem, som jeg mente jeg skulle bruge: