01 december 2013

Biotop 3 opgave aktivitet 3: Billedramme

Vi har været ude i biotopen idag og ville samle nogle blade, for at lave nogle vinduesbilleder i en ramme af pinde som julegave, men der var ikke meget tilbage... Kun mudder... Så vi har kun fået et par pinde med hjem.
Men det gjorde ikke noget, aktiviteten blev bare tilpasset :)
Vi tog vores fine hyldetræsperler (se biotopopgave 3 aktivitet 1) og lavede en fin ramme ud af dem, sammen med pindene.


Vi startede med at skære pindene til rette, så de gav ordentlig luft omkring et A4-ark. Dernæst blev de bundet sammen, så hver pind har den ene ende over og den anden ende under de andre pinde.


 

Herefter blev der fremstillet en mindre ramme, der kunne være i den første, så der opstår et mellemrum hele vejen rundt.


Den lille ramme fikserede vi i alle 4 hjørner med bånd, hvorpå der var sat hyldebærperler. Her er det vigtigt, at båndet sikres med en knude, så den ikke sprænger perlerne (en knude sættes foran hjørne af den store ramme).

 

Som næste skridt har vi forberedt et bånd, der kan gå zigzag hele vejen rundt om rammen og får 3 perler på hver vej. Færdig er billedrammen.

 

Min søn har lavet en mere til sig selv, med et selvtegnet billede.

 

Målgruppen for denne aktivitet ville jeg sætte på 5 år og opefter, fordi det er et krævene arbejde, som de helt små kun kan gennemføre med meget hjælp. Min søn faldt fra efter den ene side af hans ramme, hvorpå vi så deltes om resten. Hvis man har tid kan det selvfølgelig laves videre en anden gang ;)

1 kommentar:

  1. Kiggede lige forbi - flot effekt med de farvede hyldegrene ;-)

    SvarSlet